Akku

Bosch sælger også lamper uden akku. Du kan se på emballagen, om der medfølger en akku til din lampe.

  • Brug kun de ladere, der fremgår af de tekniske data. Kun disse ladere er afstemt efter den lithium-ion-akku, der bruges i akku-lampen.

Bemærk! Lithium-ion-akkuer udleveres delvis opladet på grund af internationale transportforskrifter. For at sikre at akkuen fungerer 100 %, skal du oplade akkuen helt i opladeren før første ibrugtagning.

Skub den opladede akku ind i akkuholderen, så den går hørbart i indgreb.

Akkuen tages ud ved at trykke på akku-oplåsningsknappen og trække akkuen ud af el-værktøjet. Undgå brug af vold.

Akkuen har to låsetrin, der forhindrer, at den falder ud, hvis du skulle komme til at trykke på akku-udløserknappen ved et uheld. Så længe akkuen sidder i el-værktøjet, holdes den i position af en fjeder.

Bemærk! Ikke alle akku-typer er udstyret med ladetilstandsindikator.

De grønne lysdioder på akku-ladetilstandsindikatoren viser akkuens ladetilstand. Af sikkerhedsgrunde er det kun muligt at forespørge om ladetilstanden, når el-værktøjet er standset.

Tryk på tasten til ladetilstandsindikatoren eller for at få vist ladetilstanden. Dette er også muligt, når akkuen er taget ud.

Hvis ingen lysdioder lyser efter tryk på tasten til ladetilstandsindikatoren, er akkuen defekt og skal udskiftes.

Akku-type GBA 18V...

LED

Kapacitet

Konstant lys 3 × grøn

60–100 %

Konstant lys 2 × grøn

30–60 %

Konstant lys 1 × grøn

5–30 %

Blinkende lys 1 × grøn

0–5 %

 

Akku-type ProCORE18V...

LED

Kapacitet

Konstant lys 5 × grøn

80–100 %

Konstant lys 4 × grøn

60–80 %

Konstant lys 3 × grøn

40–60 %

Konstant lys 2 × grøn

20–40 %

Konstant lys 1 × grøn

5–20 %

Blinkende lys 1 × grøn

0–5 %

Når lampen er tændt i akku-drift, viser akku-ladetilstandsindikatorens fem LED'er akkuens ladetilstand.

Under drift via lysnettet vises akkuens ladetilstand ikke.

Beskyt akkuen mod fugtighed og vand.

Opbevar kun akkuen i et temperaturområde fra −20 °C til 50 °C. Opbevar ikke akkuen i bilen f.eks. om sommeren.

Rengør akkuens ventilationsåbninger en gang imellem med en blød, ren og tør pensel.

Når driftstiden pr. opladning forkortes væsentligt, er det tegn på, at akkuerne er slidt op og skal udskiftes.

Læs og overhold henvisningerne mht. bortskaffelse.